Domaine Rosier

Michel og Renza Rosier stammer fra Champagne og grundlagde i 1982 "Maison Rosier" i Villelongue d'Aude sydvest for Carcassonne og med udsigt til Pyrenæerne. Et ideelt køligt klima til mousserende vine. Michel og Renza udskiftede gamle Aramon-stokke med Chardonnay, Chenin, Mauzac og Pinot Noir. Det første år blev det til bare 600 flasker. I dag ligger produktionen nærmere de 650.000 flasker Blanquette de Limoux og Crémant de Limoux, som vinificeres i en specialdesignet, ultramoderne 'Chai'. Fra fortrinsvist konventionelt landbrug har de stadig større fokus på økologi.