Le M

Le M de Maels, 2023 – kr. 125,- pr flaske ved køb af 6 flasker.

Druer: 90% Syrah, 10% Grenache

Terroir: Vinen er plantet i kalk og røde sten mellem pinjer og "garrigue" (den karakteristiske sydfranske lave bevoksning med krydderurter og buske).

Øko/bio: Siden 2011. Siden 2014 "agroforesterie", dvs. at der er plantet hække og træer i og omkring markerne for at øge biodiversiteten, ligesom der bruges naturgødning og så få tunge maskiner i marken som muligt.

Vinifikation: Vinificeret som en såkaldt "macération carbonique", det vil sige, at hele bær gærer i lukkede kar for at opnå maksimal aroma og frugt. Når gæringen er slut, ligger vinen på ståltank for at bevare maksimal frugt.

Duft og smag: Vinen dufter af lakrids, oliven og røde bær. En kraftig sag, som med alderen vil udvikle flere aromaer, men som smager godt nu, hvor ungdommens frugt og de bløde tanniner er integreret. Lang lækker eftersmag. Drik den til gris, and, neuf-chatel (en brietype fra Normandiet) og andre kraftigt smagende retter.